Genbrug vs. Genanvendelse – forstår du forskellen?

Begreberne genbrug og genanvendelse bliver ofte forvekslet, både i den offentlige debat og af fagpersoner. Dette skaber unødig forvirring hos forbrugerne og risikerer at underminere de miljømæssige gevinster

09 okt. 2024

Vi forbrugere udsættes ofte for vildledende markedsføring og greenwashing, hvilket kan resultere i, at både forbrugere og virksomheder mister overblikket over, hvordan de faktisk bidrager positivt til den grønne omstilling.

Så hvad er forskellen? 
- Genbrug betyder, at et produkt bruges igen til samme formål uden væsentlig bearbejdning. For eksempel plastikkopper, der vaskes og bruges igen

- Genanvendelse indebærer, at materialer fra et brugt produkt omdannes til nye produkter. For eksempel når plastiklegetøj neddeles, omsmeltes og laves til nyt bagbeklædning på dit tv, eller plastdunke bliver til f.eks. nye rør

Når vi sorterer affald derhjemme, handler det primært om genanvendelse, da materialerne ofte sorteres og oparbejdes til nye produkter.

Men hvorfor er det vigtigt at forstå forskellen? Fordi genbrug ofte har en lavere miljøpåvirkning end genanvendelse, og derfor bør vi fremme genbrug, hvor det er muligt.

Det handler ikke kun om at undgå vildledende markedsføring. Klar og præcis kommunikation er afgørende for at drive den grønne omstilling fremad. Sammen skal vi bidrage til en mere ærlig og informeret debat – for miljøets og vores alle sammens skyld.