Mangfoldighed som et værktøj til nytænkning

For Ragn-Sells har det været nødvendigt at kombinere kompetencer, perspektiver og erfaringer siden miljøvirksomhedens start i 1881

24 jan. 2024

Nøglen til at kunne blive ved med at udvikle nye cirkulære løsninger for en bæredygtig fremtid er at fremme en mangfoldig organisation. HR-direktør Susanne Schumann ser mangfoldighed som værende vigtigere end nogensinde før i det kommende årti for at kunne opretholde en succesfuld forretning.

– For at kunne drive omstillingen til en cirkulær økonomi og bidrage til et bæredygtigt samfund skal vi hele tiden udtænke nye cirkulære værdikæder. Mangfoldighed er vores værktøj til nytænkning og uundværlig for innovation, siger Susanne Schumann, Chief HR Officer i Ragn-Sells koncernen.

Det er ikke tilfældigt, at mangfoldighed er et af Ragn-Sells’ syv bæredygtighedsmål. Lige siden virksomhedens begyndelse har udviklingen af nye kompetencer og arbejdsmetoder været afgørende for virksomhedens fremgang.

Forskning viser, at en mangfoldig og inkluderende organisation skaber et enestående miljø for innovation. Det øger produktiviteten og kreativiteten, der begge er vigtige i forhold til udvikling. Forskellige perspektiver forbedrer også beslutningstagningen i hele organisationen.

– I enhver beslutning vi tager, lige fra planlægning af klimaeffektiv affaldstransport til udvikling af nye værdikæder, hvor affald erstatter jomfruelige ressourcer, skal vi sikre mangfoldighed inden for både kompetencer og tænkning. Det er det bedste værktøj, vi har til at opnå vores bæredygtighedsmål samtidig med at vi udvikler virksomheden, siger Schumann.

Hun understreger, at den bedste måde, hvorpå Ragn-Sells kan være en bæredygtig kraft i samfundet, er at sikre, at virksomhedens eget mikrosamfund er bæredygtigt.

– Vi arbejder kontinuerligt mod et mere inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle, uanset baggrund, kompetencer eller identitet, føler sig sikre, respekterede og velkomne som de er, siger Susanne Schumann.

At fremme mangfoldighed er også integreret i strategier for at hindre diskrimination og fremme trivsel. For eksempel arbejder Ragn-Sells på tværs af alle markeder for bedre at kunne imødekomme behov for hybride arbejdsløsninger og finder måder, hvorpå medarbejdere kan tage sig af deres mindre børn og aldrende forældre.

En seriøs strategi om at forbedre mangfoldighed skal være solidt forankret i de konkrete udfordringer, organisationen står over for. Det er også vigtigt med klare forpligtelser, som organisationen kan stilles til ansvar over for.

– Som en mandsdomineret virksomhed i en mandsdomineret branche har ligestilling hidtil været en prioritet i forhold til vores mangfoldighedsambitioner. Nu udvider vi vores syn på mangfoldighed, siger Schumann.

Susanne Schumann

Ragn-Sells har veldefinerede mål for ligestilling mellem kønnene i hele organisationen, især for lederstillinger. For at nå disse mål er der blandt andet krav om at have mindst én kvindelig kandidat blandt topkandidaterne i rekrutteringsprocesserne til lederstillinger. Men fremme af mangfoldighed handler om så meget mere end ligestilling, understreger Schumann. Opbygning af en inkluderende kultur kræver, at man kan tiltrække og bibeholde medarbejdere med forskellige baggrunde og erfaringer.

Vi ser, at de ting vi måler på, også ofte giver resultater, men vi anser mangfoldighed for at være meget vigtigere end blot at afkrydse en boks i vores bæredygtighedsrapport. Vi betragter mangfoldighed i vores organisation som en styrke, og som en måde hvorpå vi løbende kan styrke både vores organisation og vores forretning. I takt med at vores organisation vokser, har vi også brug for flere dygtige profiler uanfægtet køn og baggrund, siger Schumann.

Forud for alle store forretningsbeslutninger er det afgørende at overveje, hvilke kompetencer og baggrunde, der skal fokuseres på og inddrages i den specifikke situation. Eksempler på situationer, hvor dette perspektiv kan integreres, er rekruttering og afløsning, udpegning af en ny talsperson eller sammensætning af et projektteam. Øget bevidsthed om de risici, der er forbundet med ubevidst bias og mikroaggressioner, er en prioritet for hele virksomheden, for at disse bestræbelser skal lykkes.

– Vi har stadig et arbejde foran os med at integrere denne tankegang i hele organisationen. Alle medarbejdere, lige fra vores lastbilchauffører og salgsledere til vores CEO, skal tænke på mangfoldighed som en afgørende faktor for forretningen, siger Schumann.

Ragn-Sells’ næste skridt er at øge bevidstheden i hele koncernen om, hvor vigtig mangfoldighed er for virksomhedens succes. I løbet af 2024 vil ledelsen fortsætte træningen i mangfoldighedsbevidsthed med særligt fokus på ubevidst bias, der bygger på resultater fra den årlige medarbejderundersøgelse. Det næste skridt er at kortlægge alle beslutningsprocesser for at identificere, hvor mangfoldighed skal inddrages i større omfang end i dag og evaluere behovet for yderligere mål eller benchmarking-praksis. Lige så vigtigt er det, at hver enkelt virksomhed udvikler individuelle handlingsplaner for, hvordan flere forskellige kompetencer og perspektiver kan integreres.

– Jeg er håbefuld og fortrøstningsfuld. Et øget fokus på mangfoldighed vil hjælpe os med at opfylde vores løfte; at være et levende bevis på, at omsorg for jorden og forretninger går hånd i hånd, også de næste 150 år, siger Susanne Schumann.

Illustration