Retningslinjer ved besøg på anlæg

Ved besøg på et af vores anlæg, skal den besøgende altid være opmærksom på, og overholde, følgende retningslinjer

Ved ankomst: 

Ved ankomst bedes du tage kontakt til din kontaktperson i Ragn-Sells for at få anvist en parkeringsplads, samt få udleveret en generel information om sikkerhed. Kontaktpersonen viser rundt på pladsen og informerer om sikkerhedsprocedure og samlingssted ved brand.

Færdsel: 

Færdsel til fods skal altid foregå på de opmærkede færdselsarealer, da der er meget kørende transport på pladsen. Ved behov for færdsel uden for de opmærkede færdselsarealer skal der udvises særlig agtpågivenhed.

Kontakt til chauffør: 

For at undgå utilsigtet påkørsel, når der er behov for kontakt til chauffører, bør der altid etableres sikker øjenkontakt, før du nærmer dig køretøjet.

Værnemidler:

Da der er en meget kørende trafik på pladsen af både eksterne og interne biler samt maskiner, skal der altid anvendes sikkerhedsvest i klasse 2 og sikkerhedssko, når du færdes på pladsen.

Biologiske agenser:

På nogle af Ragn-Sells' anlæg arbejdes der med madaffald. På disse anlæg er der en risiko for at blive udsat for bakterier, svampe og vira, og der skal derfor anvendes anviste værnemidler i forbindelse med arbejdet i disse områder.

Rygning: 

Rygning må udelukkende foregå på de anviste tilladte områder. Al rygning andre steder er strengt forbudt. 

Brug af mobiltelefoner: 

Vi frabeder os, at du bruger din telefon, imens du bevæger dig rundt ude på pladsen. Du bedes stå stille og være opmærksom på trafikken omkring dig. Placer dig et sted, hvor risikoen for påkørsel er på et minimum.